Denne måned løber SICEF messen således af stablen og er for dig en unik mulighed for at møde virksomhederne ansigt til ansigt og vise dem hvem der står bag det flotte CV.
Forberedelsen
Du får det bedste udbytte af SICEF messen, hvis du er ordentligt forberedt. Lav en liste hjemmefra over de virksomheder som du gerne vil i dialog med. Besøg dernæst deres hjemmesider og find frem til, hvordan deres situation ser ud lige nu samt hvilke udfordringer de står overfor ? og - vigtigst -selvfølgelig, hvordan du kunne passe ind.
Husk at lave et bredt introducerende CV som viser virksomheden hvem du er ? hvad har du af uddannelse, erfaringer og interesser - og hvad vil du gerne bruge dem til.
På messen
Tag pænt tøj på uden at blive overdresset og hank op i dig selv, for nu skal du ud og sælge dig selv. Husk virksomhederne er på messen for at møde dig ansigt til ansigt og er derfor meget interesserede i at tale med dig.
Det er vigtigt at du har et par forberedte spørgsmål med til at få samtalen i gang. Spørger du fx om hvad virksomheden kan bruge dig til, er det alt for bredt ? virksomheden kender dig jo ikke!
Spørg stedet logisk og taktisk. Har du fx læst på virksomhedens hjemmeside at de står foran en stor ordre til det tyske marked, kunne du jo indlede med at fortælle at du har læst om nyheden og at du netop har en uddannelse hvor du har specialiseret dig i eksport til det tyske marked. Herfra er dialogen i gang.
Og husk endelig at få afleveret dit CV eller som minimum en kontaktperson du kan sende CV?et til når du kommer hjem.
Held og lykke!