De gode råd
Det at søge et job kræver energi – meget energi. Og det at blive den eneste ene udvalgte, der står tilbage efter ansøgninger og interviews med en kontrakt i hånden er ikke det letteste i verden.
Både før du overvejer at søge et job, mens du søger et job og – naturligvis - efter du har søgt et job, hvad enten du har fået jobbet eller ej, kommer til at kræve en kæmpeindsats af dig. Du kommer, uanset hvor bevidst du er om det eller ej, til at rende rundt i det eftertænksomme hjørne de måneder en jobsøgning ofte varer. Og søger du flere jobs skal du bruge endnu mere energi.
Det bare at finde et job er egentlig ikke så svært, men det at finde et godt job, som matcher dine ønsker og krav, hvor du kan bruge din uddannelse, hvor du kan udvikle dig personligt og fagligt og hvor du er glad for at være, også om et halvt år, er svært.
Som når alle andre store beslutninger her i tilværelsen skal træffes kræver det derfor lidt tankevirksomhed og lidt forberedelse før man er klar til at gå i krig med jobmarkedet. På denne måde har du størst mulig chance for at vinde i det lotteri en jobsøgning ind imellem kan være. For det kræver også held at få de gode jobs. Men for at bruge en slidt frase: "heldet følger den flittige".
For at hjælpe dig på vej i din jagt på et nyt job, har ijobs.dk udarbejdet en oversigt der indeholder masser information og en række punkter du bør/skal overveje før og mens du er i gang med din jobsøgning.
Sammen med vores andre ydelser håber vi dette kan hjælpe dig på vejen mod jobbet!
Held og lykke!
ijobs.dk