ijobs.dk vejen til jobbet

ijobs.dk er et avanceret værktøj som hjælper dig med at skrive din jobansøgning. Du får inspiration og gode råd - og så kommer din ansøgning ud på papir eller fil, lige til at sende til din kommende arbejdsplads. Kvit og frit!

Gode råd: tests

Besøg hjemmesider og afprøv tests før du kaster dig ud i det for alvor

Hos mange virksomheder vil du møde forskellige former for tests. Det kan være alt fra en analyse af de typiske træk eller egenskaber ved din personlighed til logiske test der skal forsøge at sætte tal på din intelligens ? normalt dine matematiske/logiske evner.

Generelt er det meget svært at forberede sig til en test. En god idé er dog at besøge forskellige hjemmesider, hvor du ofte kan få et indblik i og måske prøve forskellige tests. På denne måde har du en mulighed for at sætte dig ind i ideerne bag en test og måden de hænger sammen på. For første gang du skal udfylde en test kan det godt opleves lidt specielt.

Ved mange tests får du inden du skal udfylde dem oplyst en tidsfaktor ? det kan være alt fra et par minutter til flere timer. Uanset at tidsbegrænsningen måske kan stresse dig, bør du som udgangspunkt forsøge at bevare roen, overblikket og koncentrationen.

En af de mest vigtige ting du kan få ud af den efterfølgende fortolkning af en test, er læren om dig selv og hvordan du agerer i forskellige situationer. Du har måske en time eller mere til at tale om dig selv sammen med en professionel medarbejder der ved en masse om tests og psykologi. Mange gange kan du i løbet af en sådan tilbagemelding få sat ord på nogle pudsigheder ved dig selv du måske har gået og funderet over længe ? og komme videre.

Intelligenstests
I de senere år er intelligenstest blevet meget populære hos virksomhederne og nogle du ofte vil møde når du søger et job. Intelligenstesten forsøger at måle graden af dine intellektuelle evner fx evnen til at forstå og arbejde med tal ? eller din logiske tænkning. For at kunne vurdere, hvor intelligent du er, har de der har lavet testen opbygget en såkaldt normgruppe der kan være på flere tusinde mennesker. I forhold til, hvordan de har løst testen, placeres du så ind i relation til disse - normalt ud fra en såkaldt normalfordeling. Dette betyder at der vil være mange testpersoner der placerer sig omkring midten og færre der besætter yderpunkterne ? altså mange normaltbegavede og få af de rigtig kloge og mindre kloge.

Et eksempel på et spørgsmål i en intelligentest kunne være:

  • Indsæt det manglende tal: 2, 4, 16, ?, 65536
Du har måske allerede gættet løsningen (256 ? de næste tal i rækken er resultatet af tallet gange med sig selv). Men løsningerne er ikke altid ligetil. Efterhånden som du får løst opgaverne bliver de sværere og sværere og bliver ofte senere krydret med både figurative og sproglige spidsfindigheder. Men husk: Tænk dig om og slap af!

Personlighedstests
En personlighedstest forsøger at give er generaliseret bud på din adfærd i relation til et job. Altså, hvordan tror testen du vil bestride jobbet. Hvad er det der øger din motivation og hvad gør det modsatte. Det er vigtigt at huske at en personlighedstest ikke har noget rigtigt eller forkert facit.

Personlighedstests kommer i mange afskygninger og der spørges på mange forskellige måder. Et eksempel kunne være:

Sæt kryds ved det udsagn der bedst beskriver din handlemåde i en arbejdssituation, hvor du lige er blevet stillet en ny opgave:

  • Jeg starter hurtigst muligt, så jeg kan nå at blive færdig i god tid inden min deadline.
  • Jeg starter gerne lidt sent, da jeg arbejder bedst og mest effektivt under pres.
Ofte vil du komme ud for at du kan se lidt af dig selv i flere af de valg muligheder du har. Men da testen ?tvinger? dig til at vælge et svar, må du ofte gå lidt på kompromis. Et godt råd er at lade være med at tænke for lang tid over dit svar. Læs spørgsmålet og svarene og vælg det du umiddelbart mener passer bedst og kom hurtigt videre.

Efter testen
Efter du har gennemført en test skal du altid sikre dig, at du får en tilbagemelding på resultatet. Dvs. en person der ved noget om tests sætter sig ned sammen med dig og fortæller dig hvad testen siger. Dette kan enten ske som del af selve interviewet, hvor testen fungerer som et samtaleværktøj eller uafhængigt af interviewet.

Du bør huske på at testens resultat ikke er en endegyldig sandhed ? alt kan gradbøjes. Får du fx at vide at du er et stort ustruktureret rodehoved, men at du med dig selv ved at netop dét er en af dine kæpheste, så skal du sige fra og forklare, hvorfor du er uenig. De fleste virksomheder er til at tale med og opfatter heldigvis mere testresultatet som et dialogværktøj end den store endegyldige sandhed.

Artikler, billeder og grafik på dette site stammer fra ijobs.dk eller wikimedia.org.
Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra ijobs.dk eller ophavspersonen.