At sætte sig foran computeren og begynde at skrive en ansøgning er ikke bare lige sådan. Det er faktisk ret svært. På den ene side må du ikke pynte for meget på alle dine fortræffeligheder, men samtidig er du i en form for salgssituation, så du skal jo heller ikke virke selvudslettende. Det er en meget svær balance.
Det ved vi godt og du er ikke alene. Derfor har vi udviklet ijobs.dk, så du direkte online kan få hjælpe til at forfatte ansøgningen og CV’et. Vi guider dig igennem processen, sætter det hele pænt op og hjælper dig desuden med at forfatte ordlyden i din ansøgning, så det hele lyder ordentligt og gennemarbejdet.
For dig der vil selv kan du læse mere om udfærdigelse af jobansøgninger her nedenfor.
Annoncen
Inden du dog kaster dig over fremstillingen selve jobansøgningen, kan det godt betale sig at investere lidt tid i nærlæsning af annoncen. Selv om de fleste jobannoncer ikke er særlig lange er de fyldt med en masse signaler du skal være opmærksom på.
De fleste annoncer er delt op i kategorier med hvert deres fokus. Der vil naturligvis være noget om jobbet fx hvilke arbejdsopgaver du vil møde, men også om virksomhedens forventninger til personen der skal have jobbet; fx hvilken uddannelse og erhvervserfaring kræves. Denne kategori kan desuden være krydret med forskellige ord om personlighed og arbejdsform. Afslutningsvist, sammen med ansøgningsfrister, adresser, kontaktpersoner m.v. afrundes der oftest med en kort beskrivelse af virksomheden.
Når du har læst jobannoncen har du allerede dannet dig et første indtryk af virksomheden. Er tonen i sproget meget formel eller skrives der i en afslappet og ligetil tone – og alt der imellem.
Det er desuden vigtigt at tolke sproget når kravene i annoncen opstilles. Afhængigt af sprogvalg kan kravene nemlig være alt fra et absolut ufravigeligt must til noget som virksomheden måske bare synes ville være rart du kendte til. Derfor skal man ikke altid kunne opfylde alle krav 120% før man sender en ansøgning. Er du i tvivl, så ring til virksomheden og spørg!
Ansøgningen og CV
Når virksomhederne modtager din ansøgning forventer de at du er omhyggelig. Vælger du at bruge ijobs.dk sikrer du dig at stave- og slåfejl ikke optræder.
Din ansøgning skal ikke være en lang opremsning af de ting der står i dit CV, men nærmere en form for motivation for din interesse i virksomheden og i jobbet. Hvorfor lige mig!
CV’et skal give virksomheden en oversigt over dine hidtidige meritter. Generelt skal et CV indeholde informationer om dine uddannelser, din erhvervserfaring, dine personlige data og dine fritidsinteresser. Vælger du at bruge ijobs.dk er det en god idé at have de fleste oplysninger klar ved hånden – så sparer du en del tid.
En ansøgning og et CV fra ijobs.dk består af to dele:
- En ijobs.dk jobansøgning er sat op så den fylder cirka én A4 side, delt op på en række afsnit, hvert med deres fokus.
- Et ijobs.dk CV fylder fra 1 til 3 A4 sider, alt afhængig, hvor detaljeret du ønsker at være og hvor meget erfaring du har – erfaringer har det med at fylde på et CV. CV’et er delt op i kategorier fx erhvervserfaring, uddannelse, m.v. (Husk at vedlægge diverse bilag, fx eksamensbeviser og udtalelser når du sender din ansøgning til virksomheden)
Referencerne
Måske bliver du spurgt om referencer. Altså, om du kan oplyse navne på personer du tidligere har arbejdet sammen med og som kan give virksomheden et billede af hvem du er som person i arbejdssammenhænge.
De kan være tidligere kolleger, en tidligere chef eller lignende som du på forhånd ved vil udtale sig nogenlunde positivt om dig. Ved du på forhånd at en reference ikke vil sige noget positivt om dig, så lad være med at opgiv navnet. På den anden side skal du heller ikke intimidere dig selv ved at opgive navnet på en kollega fra din nuværende arbejdsplads – det kan jo være at du ikke får jobbet og rygter har det jo med at løbe.
Er du ny på arbejdsmarkedet kan det være svært at finde en person som du kan bruge som reference. Men måske har du haft et studiejob eller en lærer som kan huske dig og som vil indvillige i at blive brugt som reference. Det vigtigste med referencer er at huske at kontakte dem før de bliver skrevet på dit CV!
Ventetiden
Når du har sendt din ansøgning er tiden indtil du hører noget fra virksomheden altid lidt spændende og jo længere tid der går før du hører noget jo mere utålmodig bliver du.
Den normale procedure er at du inden for kort tid modtager en bekræftelse fra virksomheden på at de har modtaget din ansøgning, men tro det eller lad være – nogle virksomheder glemmer at sende dig en bekræftelse. Bekræftelsen indeholder normalt lidt praktiske informationer om forløbet.
En god regel er dog, hvis du ikke har hørt noget at ringe og spørge til din ansøgning.